Terapi                                                                                                                                                                                                                                                                            

Socialministeriet har netop udgivet en pjece som hedder:

"Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut". Pjecen kan rekvireres fra Socialministeriet, Holmenes Kanal 22   1060 Kbh. K. eller downloades fra: www.social.dk.  Pjecen oplyser om hvordan du finder en god behandler, om terapiforløbet, klagemuligheder og kvaliteten for privatuddannelser til psykoterapeuter.

Når du har valgt at starte terapi, vil den første time bære præg at at være en indledende samtale. Det er svært at få fuldstændig tillid til et menneske du ser for første gang, men du skal under denne samtale gøre op med dig selv, om jeg som psykolog-terapeut er den person, du kan tale om dine problemer med. Den fulde tillid opbygges hen ad vejen.

I denne samtale kan du spørge om alt: mine uddannelser, behandlingsmetode, etiske indfaldsvinkel, erfaringer med klienter og hvilke foreninger jeg er medlem af osv.

Du skal vide jeg arbejder under tavshedspligt, hvilket betyder at jeg inden for Dansk Psykolog forening og Psykoterapeutforeningens lovgivningsregler ikke må fortælle andre om de ting vi taler om i behandlingsforløbet. 

Der er tale om et professionelt forhold, hvilket betyder forholdet udelukkende er etableret for at du skal kunne komme videre med dit liv på en god måde. Der er altså ikke tale om et venskab, som venskab forstået. Denne opmærksomhed indebær også at jeg sørge for du ikke kommer i et afhængighedsforhold til mig som din terapeut.

Der er på Ærø ikke noget Ydernummer for psykologer. Dvs. at en psykolog på Ærø ikke kan få overenskomst med sygesikringen. Der gives i alt 20 ydernumre i Fyns amt, og her har man ikke valgt at lade et ydernummer ligge på Ærø. Det betyder du ingen offentlig tilskud kan få hvis du vælger at bruge en psykolog på Ærø. Du skal derfor selv betale for behandlingen. Dette forhold har jeg taget højde for i mit honorar, da jeg ligger 10% under psykolog takst. 

Pt. arbejder jeg på at opnå min autorisation. Dansk Psykolog Forening har oplyst mig om, at foreningen er stærkt interesseret i at oprette ydernummer i yderområderne i Danmark. Dette forhold bevirker, jeg om ca. 1½ år forhåbentligt  kan tilbyde befolkningen på Ærø, at de via lægen kan få tilskud fra sygesikringen til psykolog hjælp.