Kurser

Tilknytnings teorien/ tidlig Jeg-udvikling:

Dette kursus er en gennemgang af tilknytningsteorien, hvor de enkelte kursus deltagere gennem øvelser får mulighed for at arbejde med egne tilknytningserfaringer.

Da vores erfaringer med vort tidligste samspil med vores mor, eller anden gennemgående tilknytningsfigur har lagt grunden for vores opfattelse af os selv, gennemgås teorierne om denne periode af det spæde barns liv.

Der vil således blive arbejdet med den enkeltest viden, eller erindring om deres mor. Var moderen sensitiv, følsom, rummende ? eller modsat. I teorien om "den trygge Bases tilblivelse" og begrebet basen, vil den enkelte kursusdeltageres gennem øvelser arbejde med og måske genopleve den følelsesmæssige oplevelse af sin mor som basen.

Børn kan groft sagt være tilknyttet sin mor, eller anden gennemgående tilknytningsfigur, på to forskellige måder: Den trygge, den utrygge. I lyset af disse tidlige erfaringer, disse tilknytningsmønstre vil barnet når det er voksent, oftest tilknyttes sin mand, kone eller kæreste. Via øvelser arbejder den enkelte kursist på at få større klarhed over egen adfærd i sin/sine tætteste relationer. Således sigter kurset på, at give den enkelte kursusdeltager større indsigt og forståelse for sin egne handlinger, forventninger og følelsesmæssige oplevelser i sin relation til mand-kone eller kæreste, eller barn.

Kurset vare fra kl. 10.00 til kl. 17.00. Alle kursusdeltager skal skrive under på en tavshedserklæring, hvorfor det derefter vil være strafbart at videregive oplysninger om de andre kursusdeltagernes oplevelser, oplysninger osv. Kurset henvender sig ikke til personer der er medicineret for diagnosen skizofreni.


Hvordan er jeg sammen med mit barn:

Dette kursus er en gennemgang af teorien om kvindens udviklingsperiode gennem graviditeten, herunder den regressive periode den gravide gennemoplever. Denne periode vil bevirke at den gravide vil undergå en periode hvor hun tager sit forhold til sin egen mor op til revision. Gennem øvelser vil den enkelte kursusdeltager få sat fokus på sine erfaringer af sig selv i denne periode af sit liv.

Graviditeten er perioden hvor der skabes en mor. Den enkelte kursusdeltager vil via øvelser gennemgå denne proces, eller mangel på samme.

Graviditeten og det tidlige moderskab er også en periode med tvivl, angst og ambivalens over for det kommende barn og den kommende rolle som mor. Gennem øvelser vil den enkelte få set på det konstruktive ved disse "vanskelige-forbudte-forkerte" følelser.

I det tidlige samspil med sit spæde barn, vil egne oplevelser af denne periode af barndommen spille ind. Gennem teori gennemgang vil de psykologiske mekanismer blive gennemgået, herunder grunden til udviklingen af fødselsdepression, og fødselspsykose. 

Hvorledes tåler du nærvær med dit barn? - Hvordan påvirker dit barns gråd dig? - Må dit barn være pivet? - Må dit barn være "modersyg" ? - Kan du overgive dit barn til andre?, f.eks. din mand, eller vil du dybest set helst have at dit barn foretrækker dig og bliver hos dig, så du f.eks. ikke føler dig ensom? 

Gennem forskellige øvelser arbejder kursusdeltagerne på en større forståelse af de evt. hensigtsmæssige, uhensigtsmæssige, eller følelsesmæssigt belastende forhold til deres barn eller børn.

Kurset vare fra kl. 10.00 til kl. 17.00. Alle kursusdeltagerne skal skrive under på en tavshedserklæring, hvorfor det derefter vil være strafbart at videregive oplysninger om de andre kursusdeltagernes oplevelser, oplysninger osv.


Hvor vold bruges som løsning:

Dette kursus henvender sig til mennesker der er voldelige over for sine allernærmeste. Holdene vil være opdelt i kvinder og mænd, således at kurset vil være en gruppe af enten kvinder eller mænd der brugen vold som løsning.

Deltagerne vil via øvelser arbejde med præcist i hvilke situationer de benytter sig af voldelig krænkende adfærd. Senere i kurset vil øvelserne sætte fokus på, ved hvilke følelsesmæssige oplevelser denne adfærd aktiveres.

Teori om skam og skyld som opdragelses metoder vil blive gennemgået, og kursusdeltagerne vil via øvelser arbejde på at komme i kontakt med eventuelle egne oplevelser af tidligere at være udsat for eller havde set krænkende voldelige oplevelser og adfærd. Via samtale skal den enkelte arbejde med egen skyld og skam følelse.

Kurset henvender sig til voldelige kvinder og mænd, som ønsker at forandre og forstå baggrunden for volden som løsning på  følelsesmæssige problemer eller belastninger. 

Kurset vare fra kl. 10.00 til 17.00. Alle kursusdeltagere skal skrive under på en tavshedserklæring, hvorfor det derefter er strafbart at videregive oplysninger om de andre kursusdeltageres oplevelser, oplysninger osv.   


Dyr og Menneskers fælles psykologi:

Siden foråret 2006 har jeg samarbejdet med dyrlæge Randi Lintrup. Randi har bl.a. undervist på Etologisk Institut i Høng under Roger Abrandes. Randi Lintrup er fast skribent i månedsbladet "Magasinet Hest". Kurset vil gennemgå teorier om dyrs og mennesker adfærd, og kommunikation, samt dyrs og menneskers relations erfaringers indvirkning på dyrs og mennesker adfærd. Fokus vil være på positiv forstærkning i prægning og opdragelse. Disse kurser vil i fremtiden blive nærmere beskrevet.  Mere om Randi Lintrup >>